Sundaaayzz…

img_0254

Så er endnu en weekend overstået. Er jeg den eneste som føler at dagende bare flyver af sted? Jeg kan slet ikke forstå at der kun er 16 dage tilbage til jeg drager mod the land down under. Jeg har haft en stille og rolig weekend, og jeg havde ellers planlagt at jeg ville ud og have en drink eller to, men det blev i stedet en weekend i familiens tegn. I fredags hyggede jeg mig med min lillebror med X-factor og take-away sushi, og i går var jeg til min kusines 25 års fødselsdag som blev fejret på en indisk restaurant. I dag har jeg været ude og gå en lang tur i det smukkeste (kolde) vejr efterfulgt af en varm bailey latte og netflix i sengen. Jeg tror det var meget fornuftigt at jeg tog en weekend hjemme da de næste to uger er fyldt med aftaler og arrangementer. Nu vil jeg se en film med min søster, inden vi skal beslutte os for hvad vi skal have til aftensmad #sundayproblems. Kan i have en lækker søndag!

img_0252

Weekend i familiens tegn…

img_0228

Så er der 3 uger til jeg drager mod Australien og kan se frem til over 30 graders varme, sol og sommer. Jeg glæder mig. Jeg brugte min weekend sammen med min familie, og slappede helt af. Ikke fordi jeg havde haft en speciel hård uge, men følte mig bare træt. I fredags skulle jeg passe min lillesøster og lillebror. Jeg var jeg ude og shoppe samt spise lækker frokost med min lillesøster, inden vi hentede min lillebror som var hjemme hos en ven. Vi brugte resten af aften på at spise lækker pizza og se Netflix alt imens vi havde tændt op i pejsen og havde hentet vores dyner. I mine øjne burde hver fredag være sådan! I lørdags var hele familien inviteret hjem til min moster da hun fornyligt havde fødselsdag og fordi vi ikke havde set hinanden mellem jul og nytår. Derfor blev der gjort lidt ekstra ud af maden og festlighederne. Det var super lækkert mad, gode drikkevarer og bare rigtig hyggelig stemning. Faktisk så hyggelig at jeg havde en smule ondt i håret om søndagen. Derfor brugte jeg min søndag på at gå en lang tur ved stranden, inden jeg hoppede i mit joggingstøj og så serier resten af dagen.

Nu er det mandag og jeg har allerede været oppe og træne med min far og sidder nu på kontoret og får mig en kop kaffe og laver to-do lister for ugens gøremål inden jeg skal i gang med at arbejde. Kan I have en fantastisk mandag!

2017 bring it on!

img_4119

Jeg beklager stilheden på bloggen. Jeg har haft en pause væk fra min computer i godt og vel 5 uger. Det har været skønt og befriende efter et år fyldt med arbejde og opgaveskrivning foran skærmen. I slutningen af november fløj jeg hjem til København for at overraske min familie og for at holde jul og nytår sammen med dem (tjek min Instagram for videoer da jeg overraskede dem). Det var så dejligt at holde juleferie med dem, da jeg jo ikke var hjemme sidste år da jeg var i Asien. De blev SÅ overrasket og glade. Så ventetiden og spændingen var det hele værd. Jeg har også haft et fuldtidsarbejde mens jeg har været i Danmark. Så jeg har haft nok at se til, og derfor er der ikke sket det helt vilde. Så det har også været en af grundende til jeg har været fraværende på de sociale medier. Men nu er jeg tilbage! Jeg har 3 uger tilbage i Danmark inden jeg flyver tilbage til Australien. Det er en lidt ambivalent følelse for jeg glæder mig helt vildt til at komme ’hjem’ men samtidig ved jeg også at der kommer til at gå et år før jeg ser min fantastiske familie og mine skønne veninder og venner igen. 2016 har var et underligt år, og som jeg kan forstå på mange, har det ikke været det fedeste år. Jeg synes slet ikke jeg kan huske 2016. Det er bare fløjet af sted. De store højdepunkter for 2016 var at jeg blev færdig med min bachelor i Market and Management Anthropology og jeg flyttede til Australien for at begynde min master i International Business. Så jeg vil sige 2016 har været et hektisk og travlt år. Nu er vi i 2017 og jeg ved det bliver et godt år. Jeg bliver færdig med min master og jeg er E-N-D-E-L-I-G færdig med at studerer! Jeg skal finde arbejde, og jeg skal finde ud af hvad jeg skal efter universitetet. Det er også en smule angstprovokerende, for jeg har ingen ide om hvad jeg skal. Jeg ved heller ikke hvor jeg vil arbejde. Jeg kan næsten med sikkerhed sige, at det ikke bliver i Danmark. Men nu må vi se ;-) Der kan ske så meget på et år, og jeg er så klar til at komme i gang og starte et nyt kapitel i mit liv. Vi ses snart!

Halloween party at Varsity

img_3794

img_3793

I lørdags fik jeg afleveret min sidste eksamensopgave, og jeg kan nu med god samvittighed se frem til næsten 4 mdr. lang sommerferie. Det er SÅ fantastisk og helt igennem velfortjent. Jeg havde nemlig ingen ferie fra da jeg afsluttede min bachelor til jeg gik i gang med min master. Timingen var helt perfekt, for om aften var der halloween fest, og jeg var max klar. Christine og Mette havde klædt sig ud som katte, og da jeg ikke havde haft tid til at gå på kostume jagt og festen var en smule spontan (eftersom jeg ikke vidste om jeg ville blive færdig lørdag eller søndag med min eksamen) måtte jeg være kreativ. Så jeg blev en blodig katte ’mor’. Vi havde det lidt sjovt over at vi lignede nogle som skulle til SM fest. Men hey, det er halloween, og når det er halloween er alt tilladt.

Exam break at Varsity Apartments

img_3762

Som sagt har jeg fået afleveret alle mine opgaver for første semester, så nu går jeg bare og venter på det bliver fredag hvor jeg får udleveret spørgsmålene til min sidste eksamen. Da jeg allerede har læst casen som vi skal bruge til de spørgsmål vi får, følte jeg det var helt okay at bruge hele min formiddag ved poolen. Vejret har været fantastisk i dag, men det er dét næsten hver dag. Der jo en grund til de kalder det the Sunshine Coast. Nu er klokken fire og jeg er i gang med at planlægge hvad jeg skal have til aftensmad. I know, the struggle is real ;-) I morgen skal jeg ud og surfe og så er der Halloween fest. Jeg ved endnu ikke om jeg har tænkt mig at deltage når jeg nu har eksamen fredag. Nu må vi se. Kan I have en lækker en onsdag.

Break at Bulcock Beach

img_3751

Så har jeg officielt fået afleveret alle mine afleveringer for første semester. Det vil sige jeg kun mangler en eksamen, som er på fredag. Vi vil få 10 spørgsmål og ud af de 10 skal vi vælge 4 og bruge dem på en case som vi fik udleveret i går. Jeg har allerede læst casen, og føler det nok skal gå fint. Så jeg stresser ikke. Derfor tog Mirijam og jeg et smut forbi Bulcock Beach, hvor vi fik os en dukkert og en kop kaffe. Sommeren i Australien er lige om hjørnet og jeg er vild med det! Jeg troede det var sommer (vi har altså over 28 grader hver dag), men ifølge de lokale er det stadig kun forår. Nogen vil nok mene at over 28 grader bliver ulideligt, men ikke for mig. Jo varmere, jo bedre. Ja, jeg er en af de typer som konstant fryser. Jeg tager altid sokker og hættetrøjer på når solen går ned her og temperaturen falder til 22 grader. Så jeg glæder mig til at kunne sidde i kjoler til sent ud på aften uden at skulle tage tæppe og trøjer m.m. på. I morgen skal jeg have styr på en masse praktiske ting, da jeg er i gang med at sælge min fantastiske Toyota, da jeg er på udkig efter en større bil med manuelt gear, da jeg har planer om at pendle frem og tilbage fra Brisbane næste år da jeg regner med at skulle finde mig et studierelevant job. Og det finder man altså kun inde ’in the big city’. Det skal jeg nok komme ind på i et andet indlæg. Nu vil jeg nemlig ligge mig under min dyne med et afsnit ’Modern Family’ og nyde mig en kop varm the. (Ja jeg kan også drikke andet en øl og ciders ;-)) Godnat herfra, og goddag til jer hjemme i DK.

The end of semester one

 img_3555

Det er simpelthen for sindssygt at der kun er under en uge til jeg er færdig med mit første semester her på University of the Sunshine Coast. De sidste par uger er fløjet af sted, og jeg kan slet ikke følge med. I går skrev jeg min tredje eksamen ud af fire færdig, og mangler derfor kun en sidste før jeg officielt har ferie. Det glæder jeg mig til, for selvom jeg oplever en masse og jeg slet ikke kan klage over min hverdag, så har det været hårdt. Hårdt i den forstand at der simpelthen har været så meget arbejde og så mange afleveringer – noget som jeg ikke har prøvet før. I min bachelor havde vi fire store eksaminer i slutningen af et semester, og den form for eksamenstilgang er jeg helt klar mest tilhænger af. Her har jeg haft 4 afleveringer hver måned, så jeg har konstant følt et pres. Derudover er jeg skoletræt. Sådan virkelig skoletræt. Jeg gider virkelig ikke mere. Jeg har gået i skole hele mit liv, og jeg er overrasket over at jeg har fået det sådan. For jeg har altid elsket at gå i skole. Det er også derfor jeg har valgt at tage en master. Men som jeg kan forstå på familie og venner, så er det en helt naturlig følelse. Jeg skal bare klemme ballerne sammen og komme igennem to semestre mere, og så har jeg en M.I.B! Det er alligevel ret vildt at tænke over. Som i nok kan regne ud har jeg derfor ikke lavet det helt store andet end at sidde fastlåst foran min computer, men det har heldigvis også betalt sig! Jeg har dog givet mig selv nogle dejlige pauser i form af en dukkert i poolen eller en tur til stranden hvor jeg har surfet. Så jeg skal slet ikke klage ;-)

img_3715

MOJO surf camp – Spot X

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

For en uge siden tog Christine og jeg på 5 dages surf camp ved Spot X. Vi havde en helt igennem fantastisk tur, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal på surf camp. Vi kørte om fredagen (en ca. 7 timers køretur) og ankom sent eftermiddag til Spot X. Her fik vi nøgler til vores container som var lavede om til et hyggeligt værelse med aircondition. Det var jeg alligevel ret imponeret over. Efter aftensmad var der musik og øl ved bålpladsen og stemningen var fantastisk. Lørdag morgen startede ud med to timers surfing hvor vi lærte basal surfing teori og hvordan man laver ’pop-up’ altså kommer op og stå på sit surfboard når man har fanget en bølge. Efter frokost havde vi endnu en surf leksikon, en expression session som de kaldte det. Det var to timer hvor man kunne øve sig på de ting man havde lært om morgen. Sådan var vores program søndag, mandag og tirsdag. Om lørdagen var der en festival på campen, hvor der var live musik, udendørs BBQ og dans til sent om aften. Heldigvis blev alle vores tømmermænd vasket væk om søndagen efter dagens første surf leksikon. De efterfølgende dage stod på en masse timers surfing, afslapning i hængekøjer eller fatboys med kolde øl/ciders, en masse god mad og nye venskaber. Det var en helt igennem perfekt tur. Turen hjem var dog en smule hård. Da Christine ikke har noget kørekort med her til Australien var jeg den eneste som kunne køre, og turen dertil gik jo helt fint. Men efter 5 dage på Spot X med surfing hele dagen hvilket medførte ømme led og muskler, en masse drinks og en masse nye indtryk, var jeg godt smadret. Heldigvis klarede jeg at få os hjem til Sippy Downs i god behold, og jeg tror aldrig nogensinde jeg har sat så meget pris på min egen seng og bad her på Varsity Apartments før ;-)

img_3603

img_3618

img_3621 img_3630 img_3637

3 x birthday bash & volleyball comp. part 2

img_3489

For to uger siden var der volleyball competition her i Varsity Apartments kompleksitet for anden gang. Se tidligere volleyball competition HER. Da både Mette, Freddy og Mirijam havde haft fødselsdag lige efter hinanden en uge tidligere besluttede vi os for at holde en stor fødselsdagsfest samme dag. Jeg bor i unit 100 som har altan lige ud til volleyball banen hvilket gjorde det hele endnu mere festligt. Vi pyntede hele vores altanen og lejligheden op med en gennemførende pink tema. Der var helium balloner, lyserøde popcorn, lyserøde drinks og en masse andet festligt pynt. Vejret var fantastisk (!!!) over 30 grader og ingen vind. Så vi endte selvfølgelig også med at hoppe i poolen i et par gange. Festen varede fra kl. 10 om morgen til kl. halv tolv om aften, så i kan tro vi havde en fest. Jeg er helt klart mere tilhænger af dagfester da man på en eller anden måde kan undgå tømmermænd næste dag fordi man for det meste går tidligt kold. Jeg glæder mig allerede til næste års volleyball competition.

img_3502

img_3468

 

Studying, day drinking & new tattoo

img_3388

(De næste 4 indlæg er gamle og det beklager jeg. Jeg har forsømt min blog den sidste måneds tid, og grunden til det er simpelthen fordi jeg har haft så travlt, og har slet ikke haft min computer åben)

img_3386

Hvad der skulle havde været en helt almindelig onsdag med opgaveskrivning og eksamensforberedelse endte ud i en masse ciders, spontan bestilling af surfcamp og en ny tatovering. That’s right. Jeg har nu på under 8 uger fået mig 3 tatoveringer. Undskyld mor og far ;-) Efter et par glas rose og ciders, og tre meget produktive timer med opgave-skrivning følte Christine og jeg at vi fortjente at booke 5 dage på Mojo’s surfcamp ’Spot X’. Vi havde haft ideen oppe og vende et par gange efter vores tur til The Great Barrier Reef hvor Christine havde sin første surf leksikon. Hun blev ligesom, helt grebet af det. Spot X ligger ved Arrawarra Beach, 3 timer væk fra Byron Bay (hvor jeg sprang med faldskærm) så vi kunne selv køre dertil. Da vi havde fået planlagt turen, besluttede vi os for at køre forbi min tattoo pusher, hvor vi begge fik os en tatovering. Faktisk en magen til, præcis det samme sted. Vi fik begge lavet et lille bitte fly på venstre under arm. Den er simpelthen så fin, og jeg bliver kun mere og mere forelsket i den. Efter vores skud adrenalin og yolo-tilgang til vores aussie-liv kørte vi forbi en sushi restaurant hvor vi bestilte en masse take-away som vi tog med hjem inden vi begge blev færdig med vores opgaver. Det kalder jeg fandme for en produktiv dag. Flere af dem tak!

img_3391

 

 

Great Barrier Reef part 3

IMG_3321

Dag 3 og sidste dag i selvskab med de herligste mennesker jeg længe har mødt blev brugt på surfschool. Det var så sjovt, og vi kom alle op og stå på vores surfboards op til flere gange. Så vi var alle helt høje da vi pakkede sammen og skulle hjem af. På turen hjem stoppede vi i Bundaberg (som er kendt for at brygge de mest kendte Australske sodavand og helt fantastiske øl) hvor vi fik stenovns pizzaer og selvfølgelig øl på den kendte bar/restaurant ’The Brewhouse’ inden vi kørte hjem mod Sippy Downs. Vi var alle trætte (og måske en smule halv snalret) og var derfor i stand til at få os en lur på hjemturen. Det betød at turen gik super hurtigt, og måske lidt for hurtigt. Vi blev i hvert fald enige om, at vi sagtens kunne have brugt en hel uge mere. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg skal til the Great Barrier Reef.

IMG_3341 IMG_3342 IMG_3330 IMG_3332 IMG_3336

Great Barrier Reef part 2

IMG_3197

Dag 2 på the Great Barrier Reef blev brugt på en luksus båd. Vi snorklede, dykkede, så de smukkeste koraler, utallige farverige fisk, hvaler, delfiner og når ja, en tyrer haj. Heldigvis var det sidstnævnte først nåede vi så, da vi alle var oppe på båden igen. Vi fik lækker frokost heriblandt friskfanget rejer og så drak vi en masse øl og ciders imens vi lå på soldækket. Vi sejlede også i en båd med glas bund (så man kunne se endnu flere koraler og fisk samt hav skildpadder og delfiner på tæt hånd) over til Lady Musgrave Island. Jeg tror vidst ikke jeg behøver at sige det var en af de vildeste og smukkeste oplevelser jeg overhovedet har oplevet?! Om aften var der BBQ (as usual) på hotellet, og vi hyggede os med god man, vin og øl til sent ud på aften.

IMG_3301 IMG_3302 IMG_3303 IMG_3304