The Good Market

I kan tro jeg har det lækkert i her i Sri Lanka. Selvom jeg selvfølgelig har nogle dage hvor jeg indimellem får lidt hjemve, så er det nemt at se bort fra når man nu har så meget spændende at tage sig til. Idag fik jeg sovet længe, så jeg var dejligt udhvilet da jeg vågnede ved en halv ni tiden. Efter en kop kaffe i sengen var jeg klar til at smutte afsted til Fitness. Jeg fik løbet 10 km efterfulgt af 20 min svømning. Da jeg havde fået mig et bad smuttede jeg forbi The Good Market, som er et organisk market, som tager udgangspunkt i at sælge produkter og forskellige services som er “good for the planet, good for the country, and good for you”. Der er en masse forskellige mad boder (med sindsygt lækkert mad, kager og forskellige slags sunde friskpresset juices og smoothies) Derudover kan man få massage af blinde (meget underligt, og en smule uetisk i mine øjne – men som der står på skiltene “im blind, and im proud of my work”) så man må gå ud fra de har det fint med det. Der er også tøj, accessories og bog boder og så er der live musik. Det er et super hyggeligt “chill” sted at hænge ud en lørdag. Og så er det jo helt optimalt at svinge forbi efter en omgang træning når det nu ligger lige om hjørnet og få sig en friskpresset “power” smoothie. Resten af min lørdag skal bruges på at arbejde lidt med mit research projekt og slappe af ved poolen (da her idag er over 30 grader og høj sol) Så det er begrænset hvad man kan “overskue” i denne hede!

IMG_2152

IMG_2171

IMG_2178

Update fra University of Colombo

Så er vi ved at have helt styr på vores skema. Det har virkelig været en rodet proces, og tingene bliver gjort på en helt anden måde her i forhold til derhjemme. Selvfølgelig er det spændende at opleve, men hold nu op hvor jeg savner at der er styr på tingene. Man glemmer lidt at sætte pris på hvor heldige vi danske studerende er ;-) Hvis tingene ender med at gå som planlagt (hvilket det sikkert ikke gør – haha) så har Nanna og jeg formået at sammensætte et skema, så vi kun skal være på universitetet torsdag og fredag. Så har vi simpelthen fri resten af ugen og det er jo alt for lækkert. Det er også helt perfekt for så har vi både tid til at rejse rundt og masser af tid til vores research projekter. Når det så er sagt, så bliver torsdag og fredag nogen hardcore dage. Torsdag har vi en forelæsning fra kl. 08:00-11:00 i faget ”Hospitality and Tourism Marketing”. Det ville ikke havde været slemt hvis det var hjemme i Danmark til en forelæsning, hvor man har 45 min, og så et kvarters pause. Men her, er der ingen pauser. Så man sidder simpelthen i 3 timer på en hård stol med sin computer i skødet (for der er ikke borde), uden at kunne strække benene og så skal man ellers bare sidde der høre efter hvad forelæseren siger (og mange af dem har tunge accenter, så man skal lige koncentrerer sig lidt ekstra) Så man er godt træt i hovedet allerede efter en time. Så i kan selv regne ud at de sidste to timer er meget lange. Udover 3 timer i faget ”Hospitality and Tourism Marketing” har vi to timers forelæsning i faget ”International Relations” fra kl. 11:30-13:30, så vi har lige en halv time til at få lidt frokost, inden vi skal ind og sidde i 2 timer inden vi har fri. Det lyder virkelig som et luksus problem at have en dag fra 08:00-13:30, but trust me, det er nogle hårde timer! Fredag har vi en tidlig forelæsning fra kl. 08:00-10:00 i faget ”Marketing Research” og så har vi hele formiddagen og eftermiddagen fri inden vi skal til sen forelæsning i faget ”CSR and Global Ehtics” fra kl. 17:00-19:00 og så har vi lang weekend. Så selvom det bliver to lange dage, så er det dét hele værd! Jeg vil i hvert fald hellere have to lange dage og så fri resten af ugen end at jeg skulle af sted hver dag til en enkelt forelæsning.

IMG_2088

Update fra weekendens udskejelser!

IMG_2055

Godmorgen eller god formiddag! I kan tro jeg har haft en sjov weekend fyldt med træning, god mad og drinks. Helt perfekt i mine øjne. I fredags var jeg som sagt til sen forelæsning (fra kl. 17:00-19:00). Nanna og jeg havde ikke planlagt det helt store. Vi endte alligevel med at tage et smut forbi The Floor by O hvor vi fik os en Lion Pitcher (man skal selvfølgelig have en fredags øl) inden vi tog et smut forbi et lille lokalt spisested hvor vi købte lidt rotti og karry dhal to-go til aftensmad for under 10 kr. Det smagte helt fantastisk (men det gør alt deres mad hernede). Jeg fik set mig et afsnit Dexter inden jeg faldt i søvn ved en ti tiden. Igår vågnede jeg forholdsvis tidligt, dog en smule træt, da jeg havde haft en utrolig varm nat. Nanna og jeg har nemlig besluttet os for at droppe aircondition derhjemme, efter vi fik vores første elregning. Og den gjorde ondt i pengepungen. Så nu prøver vi at holde os til vores faner. Det kommer til at blive svært, da der er over 30 grader om natten. Men det hele handler vel bare om tilvænning (håber vi)! Selvom jeg var en smule udmattet, tog jeg alligevel afsted til Fitness First, og det var så skønt at komme op i et lokale med aircondition. Det boostede ihvertfald min energi og jeg fik løbet i en time, efterfulgt af en halv time på spinningscyklen hvorefter jeg sluttede af med at svømme 1000 m. Da jeg var færdig med at træne tog jeg et smut forbi Majestic City for at købe ny datapakke til telefonen samt lidt øl. Da jeg kom hjem hoppede Nanna og jeg i poolen med hver vores øl og slappede af indtil Marlene kom forbi for at gøre sig klar sammen med os. Vi fik drukket et par øl, hørt en masse god musik og fik vores party-game-on, inden vi tog en Mini Cap til Mount Lavinia, hvor vi var blevet inviteret til afskedsfest af nogle (meget velhavende) Sri Lakanske unge mennesker som Nanna og jeg mødte da vi var på Karma (et diskotek tæt på vores bolig). Heshan (ham som skulle afsted til Austrailen for at studerer) og hans kæreste Sachi havde lejet en kæmpe villa, med kæmpe stue, og op til flere værelser med eget bad (det mindede faktisk meget om et hotel) og selvfølgelig have villaen også en stor pool. Udover en masse drikkevarer (vodka, arrack, whiskey m.m.) havde de også sørget for en masse snacks og totalt lækker natmad i form af friedrice, grill kylling, devilled veggies, chilli m.m. Så efter en aften fyldt med øl og drinks (og en masse badning i poolen) var det godt at få fyldt maverne op med lækker mad, inden vi tog en TukTuk hjem ved en to-tiden. Efter endnu en varm nat, var jeg en smule kvæstet imorges. Og havde egentlig planlagt at tage en hviledag. Men jeg var simpelthen så rastløs, så jeg endte alligevel med at tage op og træne. Jeg fik både løbet og svømmet, og vupti ingen tømmermænd til Zeleste. Nu sidder jeg på The Coffee Bean hvor jeg får mig en latte og king coconut water inden jeg vil tage hjem og slappe af. Så ja, det har været en helt perfekt weekend! Kan I have en god søndag.

IMG_2039

IMG_2067

IMG_2078

IMG_2082

 

Fredag i Colombo!

Så blev det allerede weekend. Selvom jeg føler jeg har været her i lang tid efterhånden, flyver dagene virkelig afsted. I overmorgen har Nanna og jeg præcis været afsted i 2 mdr., og vi har allerede oplevet sindsygt meget. Så det har nok noget at gøre med overstående.

IMG_2028

Efter en afslappet dag igår bestående af træning, lidt fieldwork arbejde, dukkert i pool, serier og god mad, har jeg idag en masse fornyet energi. Så efter jeg havde drukket min morgen kop kaffe, og havde set et afsnit Dexter smuttede jeg i træningstøjet og tog afsted til Fitness First. Jeg havde ikke lagt nogle planer om hvad jeg skulle, jeg skulle bare afsted. Det er dage som disse, der altid ender ud i at jeg får en vild lækker træning session. Jeg endte med at løbe 10 km, cykle 30 min, 10 min på ro-maskinen, 20 min styrketræning samt 2000 m. svømning. Jeg sluttede af med at nyde Sri Lanka´s svar på aminosyre med smag af granatæble. Det var vildt lækkert! Nu er jeg taget hen på The Coffee Bean for at få mig en vanilje latte og arbejde lidt videre på mit research (det er allerede begyndt at blive en farlig vane) men eftersom jeg faktisk får lavet bare en smule, synes jeg at 30 kr. for en god kop kaffe er okay. Planen for idag, er at jeg vil nå at få mig en kold dukkert inden vi skal til forelæsning kl. 17:00 på uni, og så er der ellers ikke planlagt det vilde. Måske skal vi have os en enkelt fredagsøl – hvilket kan ende ud med at blive farligt ;-) Men eftersom Nanna og jeg er blevet inviteret til fest imorgen, er det nok en god ide, kun at holde sig til en enkelt. Nu vil jeg lige vende tilbage til mit research, så jeg med god samvittighed kan få mig en kold dukkert når jeg kommer hjem! God fredag til jer alle sammen.

IMG_2031

Coffee time!

Pyha jeg er godt brugt i dag efter en hektisk dag i går! Jeg gik allerede kold kl. ni efter at havde kæmpet imod at falde i søvn kl. otte. Jeg sov helt til kl. halv ni (uden af vågne en eneste gang) så jeg har virkelig haft brug for det! Jeg har ikke rigtig nogle vilde planer for i dag (og det har også hele tiden være meningen) men jeg har alligevel lavede mig en lille to-do liste, bare lige for at holde mig i gang ;-) Jeg sidder pt. på The Coffee Bean som ligger ca. 900 meter fra hvor vi bor. Jeg har bestilt mig en vanilje latte, og så har jeg ellers planer om at få kigget lidt på mit fieldwork. Jeg synes virkelig det er svært at komme i gang, og selvom jeg får observeret en masse, så kan jeg ikke rigtig tage mig sammen til at skrive det ned. Så planen for i dag er lige at få et lille overblik (ender nok med at bruge en times tid på det) inden jeg vil tage et smut forbi Fitness First. Min krop er en smule smadret, så det bliver nok til en lille kort tur på løbebåndet. Men det er bedre end ingenting! Ellers så skal resten af dagen gå med at slappe af i form af en dukkert i vores pool, se Orange Is The New Black og måske også et enkelt (eller ti) afsnit af Dexter. I morgen skal vi til forelæsning, og lørdag har vi planer om at tage til en afskedsfest i Mount Lavinia, for en som hedder Heshan, som vi mødte da vi var på Karma for godt og vel 3 uger siden. Det skal nok blive sjovt. Kan I have en god torsdag!

IMG_2002

Older posts