Living up to my ‘adventure’ tattoo

IMG_3090 Efter en dejlig morgen træning, og 2 intensive timer med Cathrine på USC læsesal hvor vi færdiggjorde vores præsentation i ’marketing in a international environment’, besluttede jeg mig spontant for at bestille en tur til the Great Barrier Reef. Alene. Det er jo som sagt midterm-semester break og alle omkring mig er ude og opleve smukke Australien. Cathrine får besøg af hendes forlovede fra Sverige i løbet af ugen. Pludselig føles det lidt som ’Palle Alene I Verden’. Så selvom jeg har rigeligt at se til hvad angår afleveringer, så kan jeg mærke, at jeg har brug for at komme lidt ud. Det er jo for pokker begrænsninger for hvor længe man kan sidde foran computeren. Og hey, det hele skal altså ikke gå op i afleveringer og skole arbejde. Det hele handler vel om balance! Anyways, jeg tager af sted på fredag med en gruppe af unge mennesker jeg ikke kender. Det bliver så vildt og spændende! Og jeg glæder mig! I mean come on, the Great Barrier Reef?! Mit liv peaker lige i øjeblikket. Her er et lækkert strandbillede fra Palm Beach taget sidste weekend. Det ligner jeg har 2 kilometer lange ben, og jeg er vild med det! Nu vil jeg læse lidt mere inden jeg vil hoppe til køjs, så jeg kan være frisk til en produktiv tirsdag med en masse opgaveskrivning. Jeg føler lige at mit motivationsniveau steg 100%. Kan I have en lækker mandag og godnat her fra the Sunshine Coast.

IMG_3083

Wuuups, I got myself my second tattoo!

IMG_3067

Såååå, jeg har nu boet i Australien i lidt over 3 mdr. og jeg har allerede erhvervet mig selv med to tatoveringer, begge to inden for 8 dage. Så den er sgu god nok, når du først har fået din første tusch så er der no going back. Jeg fik lavet min første sidste weekend, da jeg var i Gold Coast med Jonas. Et lille hjerte med ’far’ skrevet inden i, den sidder bagpå højre arm lige over albuen. I går fik jeg så en mindre hjerneblødning, tror det var en blanding af frustration over at jeg har midtermsemester break, men har 4 afleveringer som skal afleveres lige i rap efter, så jeg får ikke tid til at holde ferie og at jeg fra mit vindue kunne se samtlige studerende med kufferter og rygsække klar til at tage på eventyr. Så jeg besluttede mig spontant for at tage forbi Ink Attack Sunshine Coast studio for at høre om de havde tid til at lave en tatovering, og det havde det sgu. Så op med mig på briksen og 30 min. (og en masse hulk) senere havde jeg min anden tatovering. Jeg har fået skrevet ’adventure’ nedenunder venstre bryst på ribbenene (skulle lige hilse og sige det var noget mere smertefuldt end den første). Nogen vil måske mene det er en kliche tattoo, men for mig vil den minde mig om de vilde beslutninger og rejser jeg har taget inden for den seneste års tid. Og det vigtigste er vel at man selv er glad for den?

IMG_3051

Nu sidder jeg her på mit værelse, lørdag aften, med snuden foran computer-skærmen og prøver ihærdigt at komme i gang med mine afleveringer. Det er svært, og jeg er virkelig ikke særligt motiveret. Så nu har jeg åbnet mig en iskold cider i håb om at den kan give mig lidt energi. Men for at være ærlig, har jeg allermest bare lyst til at sige ’fuck it’ og tage på eventyr. Det må blive når jeg engang bliver færdig. Send gerne en masse energi, og god weekend til jer hjemme i DK.

Macca’s & Surf

IMG_3018

Godmorgen til jer hjemme i DK. Jeg har allerede nydt min lille fredag i fulde drag! Jeg startede min dag med en dejlig kop kaffe som jeg kunne nyde ude på vores altan imens jeg så solen stå op. Sommeren er endelig på vej her på the Sunshine Coast. Det skal lige siges at deres ’vinter’ ikke bliver koldere end 18 grader. Men det synes jeg nu også er koldt. Sri Lanka har virkelig givet mig et forvrænget billede af temperatur forskelle. Anyways, efter jeg var blevet færdig smuttede jeg op til USC gym hvor jeg gennemførte en dejlig løbetur på løbebåndet efterfulgt af lidt styrketræning. Jeg kunne sagtens have løbet lidt længere og givet den lidt mere knald med vægtene. Men eftersom jeg havde planlagt at mødes med Jonas og tage forbi stranden og fange nogle bølger tænkte jeg det nok var en meget god ide at holde lidt igen ;-) Man skal skam ikke undervurderer hvor hårdt surfing er! Bølgerne var desværre ikke særlig store, så jeg øvede mig i at padle, duckdive osv. Jeg føler mig efterhånden rimelig sikker, så nu må der gerne komme nogle store bølger så jeg kan komme ud og afprøve lidt grænser. Efter et par timer i vandet tog vi et smut forbi Macca’s, altså hvad vi hjemme i DK kalder for McDonalds. Jeg var monster sulten (det plejer jeg altid at blive efter en dag på stranden) men alligevel bliver jeg nok aldrig fan af McDonald. Jeg lavede mig derfor en lækker ostemad med friske tomater, mayo og persille. Meget mere min smag ;-)

IMG_3007

IMG_3034

Nu sidder jeg og nyder et glas vin (det er jo lille fredag) og prøver på at komme i gang med at skrive lidt på nogle af min eksamensopgaver. Jeg ville egentlig gerne ud i aften, men eftersom jeg gerne vil have færdiggjort nogle af opgaverne, og ud og surfe i morgen tidligt, er det måske en meget god ide bare og blive hjemme. Det tror jeg for resten også mit dankort vil blive glad for. Kan I have en lækker lille fredag. Knus fra downunder.

Gold Coast – Surfers Paradise

IMG_2876

Så er jeg hjemme efter en helt igennem fantastisk, vild og oplevelsesrig weekend i Gold Coast. Tidligt lørdag morgen kørte Jonas og jeg mod Gold Coast. Køreturen dertil gik super fint og tog ca. 2 timer. Min skydiver-instruktør havde tilbudt os at sove på et af hans gæsteværelser, hvilket var så godt, da moteller og hoteller er utrolig dyre og ikke alle de penge værd! Hans lejlighed lå lige over for Palm Beach, og stedet mindede mig om Miami. Da vi havde pakket ud, tog vi direkte ned på stranden for at afprøve mit nye surfboard. Believe it or not, men jeg fangede sgu min første bølge i første hug, så jeg var helt oppe og køre. Jeg har en følelse af at jeg kommer til at blive virkelig afhængig af surfing. Det er lige mig! Efter et par timer i bølgerne tog vi tilbage til lejligheden og drak et par iskolde Coronas på Josh’s altan imens vi planlagde hvad vi skulle se inde i byen. Vi endte med at blive godt tipsy inden vi tog sporvognen ind til byen. Vi startede med at finde en hyggelig bar/cafe nede ved Surfer’s Paradise strand, hvor vi fik os en veggie burger og en fadøl. Bagefter gik vi en tur langs stranden og jeg besluttede mig spontant for at få en tatovering. Jeg har længe ville have en tatovering og jeg har haft 3 små i tankerne. Jeg besluttede mig dog for at få lavede den mindste af dem, hvilket var et lille hjerte med far indeni på bagsiden af min arm, lige over albuen. Jeg er SÅ glad for resultatet, og hver gang jeg tænker på det, får jeg et lille smil på læberne. Heldigvis! Nu vil jeg havde flere. Men det er jo dét alle siger, når man først har fået lavet sin første, kan man ikke få nok. Da jeg havde fået mit skud af adrenalin, tog vi op i Sky Point, den højeste skyskraber hvor man har udsigt over hele Gold Coast. Simpelthen så smukt! Til højre havde man udsigt over hele byen og til venstre havet. Vi fik os en cocktail og lyttede til lidt live musik inden vi tog elevatoren ned og sporvognen tilbage til Palm Beach. Vi sluttede aften af med at få os en southern comfort mixed drik på stranden imens vi lyttede til bølgerne og vinden. Perfekt afslutning på en begivenhedsrig dag.

IMG_2893 IMG_2906

Søndag morgen vågende jeg tidligt og var frisk som en havørn! De to andre sov længe, så jeg besluttede mig for at tage ud og hente kaffe og muffins. Da jeg kom tilbage spiste vi morgenmad på altanen inden Jonas og jeg drog videre til Dream World, Australiens største forlystelsespark. Her fik vi prøvede de vildeste karruseller jeg nogensinde har prøvet, og jeg har altså været i USA. Det siger lidt om hvor sindssyge de var!

IMG_2913 IMG_2921

Vi brugte godt og vel 5 timer i parken, og vi kunne snildt have brugt 2 timer mere, men vi ville gerne nå forbi Gold Coast 3. store must-see attraktioner. Nemlig ’The Glowing Worms Cave’ som er det eneste sted udover New Zealand i verden hvor man kan se Glowing Worms. Det var en ret syret oplevelse! Ormene lignede en stjernehimmel og det var simpelthen så smukt. Helt sikkert noget alle burde opleve! Da vi var færdig med vores rundtur, drog vi trætte og udmattet hjem mod Sippy Downs.

IMG_2962

Da jeg havde pakket ud og fået mig et langt bad, faldt jeg omkuld i min seng. Jeg bliver mere og mere forelsket i Australien for hver dag der går, og jeg er sgu bange for at jeg aldrig kommer hjem! Der kan jo stadig nå at ske så meget på et år ;-) Så lad os se hvad der sker.

Hey ho, lets go!

 IMG_2792

Så er jeg endelig kommet ovenpå efter den oplevelsesrige tur jeg havde til Byron Bay. Jeg havde stadig en masse adrenalin i blodet i mandags, og havde derfor svært ved at falde til ro. Det medførte så at jeg var meget træt i går. Men på en god måde. Turen til Byron Bay gjorde at jeg har fået endnu mere blod på tanden på at prøve endnu vildere ting, og sidst men ikke mindst fået lyst til at opleve mere af smukke Australien. En af gutterne fra uni kom derfor forbi i går til et par øl hvor vi planlagde en tur til Gold Coast i weekenden. Vi har ikke fastlagt hvad vi skal se endnu, men vi har både en tur til Gold Coast forlystelsespark, bådtur til en af øerne lidt ude fra Gold Coast, surfing, glowing worm cave og selvfølgelig en masse øl på programmet. Jeg glæder mig helt vildt! Jeg har også besluttet mig for at købe mit eget surfbræt og våddragt så jeg for alvor kan komme i gang med surfing. Nu hvor jeg skal bo i surfer paradise den næste lange stykke tid vil alt andet jo være underligt. Jeg har jo for pokker også købt en bil så jeg har rig mulighed for at køre til forskellige destinationer med mit surfbræt i baggagerummet. I know, jeg har et lækkert liv ;-) Det føles dog ikke så lækkert i dag, da jeg desværre har en masse opgaver til uni som jeg gerne vil have overstået inden weekenden. Det skal bare færdiggøres så jeg kan komme ud og leve lidt i nuet. Kan I have en fantastisk onsdag!

– Z

Older posts