Job hunting!

img_1969

Efter to dage hvor jeg absolut intet har lavet, andet end at se hele Orange Is The New Black sæson 4 og spist en masse snacks i sengen, er jeg endelig klar til at komme i gang med at søge jobs. De første mdr. efter jeg kom tilbage til Australien kørte jeg hårdt på med ansøgninger, dog uden gevinst. Jeg tror at det der gik galt var at mine ansøgninger ikke var personlige nok. Så jeg gav op og fokuseret i stedet på mit studie, hvilket medførte jeg kun fik topkarakterer og derfor fik et ’academic execellence letter’. Så det er jo altid noget. Desværre gav det ingen økonomisk gevinst, og livet i Australien er ikke billigt skal jeg lige hilse og sige. For udover at jeg har i snart 5 år har taget fuld SU lån og har været nødsaget til at tage lån igennem mine bedsteforældre til at betale for min uddannelse, så er leveomkostningerne her i Australien HELT sindssyg! Man skulle jo tro, nu hvor jeg kommer fra København, at man ikke kunne flytte til et land der var dyrere, men det kan man. Så derfor har jeg virkelig brug for et deltidsarbejde. Så planen for i dag er at få skrevet en masse ansøgninger og så afleverer dem personligt til en masse butikker, restauranter og barer. Og så må jeg håbe at det denne gang giver gevinst. Heldigvis skal dette ikke gøres alene, da min ven Cullin fra DC også er på udkig efter job, så vi har planlagt at drikke en flaske vin og få skrevet en masse forskellige ansøgninger inden vi i morgen tager ud og afleverer dem personligt. Så det skal nok blive hyggeligt. Nu vil jeg ordne lidt vasketøj og sætte hvidvinen på køl, inden Cullin kommer. Kan i have en dejlig tirsdag.

– Z

3 months later…

img_2094

Altså jeg kan slet ikke forstå at der allerede er gået 3 måneder siden jeg sidst skrev et blogindlæg. Det føles som i går jeg fløj tilbage til Australien, men samtidig er der sket så meget at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. Udover at jeg er blevet færdig med mit 2. semester og dermed kun har et halvt år tilbage af min master i International Business på University of the Sunshine Coast, er jeg flyttet ind i en smuk (STOR!!!) lejlighed lige ved Mooloolaba beach med to fantastiske svenske piger som jeg føler jeg har kendt hele mit liv. Jeg nyder hvert sekund og dag og prøver på at få så meget ud af mine dage, for med denne hastighed, så har jeg jo snart min graduation kappe og hat på og klar til at starte et helt nyt kapitel i mit liv. Hvad min plan er, ved jeg endnu ikke. Det er både spændende og skræmmende, men alligevel føler jeg mig klar til at lægge næsten 5 års studietid på hylden og starte på min karriere. Det lyder helt mærkeligt. Jeg ved ikke om jeg rejser tilbage til Danmark, eller bliver boende i Australien eller om jeg gør det helt tredje og flytter til Asien, som hele tiden har været min drøm. Det må tiden vise sig. De sidste to mdr. har været utrolig hektiske både med opgaver, eksaminer og flytning, og nu kan jeg endelig se frem til 6 ugers ferie hvor jeg bl.a. får besøg fra Danmark, skal søge jobs og surfe en masse nu hvor jeg har havet som min baghave. Det bliver skønt!

Jeg har også gjort op med mig selv at jeg skal blive bedre til at opdatere bloggen, så både jer der læser med, kan følge med, men også for mig selv, så jeg har nogle minder jeg kan kigge tilbage på. Derudover tror jeg også det er godt at få skrevet lidt dansk, så jeg ikke mister det helt! Så jeg beklager på forhånd for grammatiske fejl – efter en 3 års lang bachelor på engelsk og en næsten 2 års lang master i Australien, kan jeg godt mærke at det bliver sværere og sværere for mig at formulerer mig på dansk.

I dag er det mandag, og det er min første rigtige feriedag efter at have været igennem tonsvis af opgaver og eksaminer og flytning fra varsityapartments til Mooloolaba. Så min plan for i dag er absolut ingenting. Jeg skal se den nye sæson af Orange Is The New Black, drikke et glas vin med min roomies og bare slappe af. Det er så velfortjent.

For jer som er interesseret i hvad jeg har fået min tid til at gå med de sidste 3 mdr., så kan man altid kigge på Instagram ’zelesteolivia’ eller følge mig på Snapchat hvor jeg opdaterer dagligt. Det var lige en kort update her fra, og jeg ser frem til at skrive nogle lækre indlæg den kommende tid. Jeg håber i stadig har lyst til at følge med i mit liv downunder. Kan I have en dejlig mandag.

– Z

When you cant stop smiling!

img_0819

Altså… jeg er så glad for tiden. Faktisk vil jeg tillade mig at sige jeg er lykkelig. Tror det er en kombination af at være tilbage i Australien, uni er begyndt (jeg har fået en hverdag igen) og sidst men ikke mest har jeg mødt nogle SÅ fantastiske mennesker. Det sidste er nok hovedparten i min lykkeros. Mine roommates er fantastiske og vi klinger SÅ godt sammen. Vi er blevet til en helt lille familie. Det er så fantastisk!

img_0809

I går havde pigerne og jeg en totalt girls night out. Som i virkelig! Beyonce ’who run the world’ stil. Just saying. Vi startede dagen med at kede os, så vi besluttede os spontant at tage hen til vores lokale tatovør og få os ikke bare én, men to tatoveringer! Jeg fik mig et lille hjerte på ringefingeren og et lille symbol for min glæde for løb på min fod. Jeg ved ikke hvad det er Australien gør ved mig, men på under 7 mdr. har jeg erhvervet mig 5 tatoveringer! Undskyld mor og far ;-) Efter spontane tatoveringer tog vi ud og shoppede og brugte en masse penge som ingen af os havde. Helt perfekt! Vi fejrede vores vellykket lørdag med drinks og øl på vores balkon inden vi tog ind til Mooloolaba beach hvor vi dansede til 90 hits til den lyse morgen. Vi var først hjemme ved en halv seks tiden hvor vi sluttede af med popcorn og hygge i stuen inden vi faldt omkuld. Fordi aften var så god og sjov, har jeg overraskende nok ingen tømmermænd i dag. Det er ret fantastisk. I dag skal vi bruge dagen på at se film og spise pizza. Se, det er hvad jeg kalder for en perfekt søndag ;-)

Såååå trææææt…

img_0684

Så er jeg halvvejs i uge to af mit andet semester her på USC. Og jeg er så træt. Det er selvfølgelig skønt at være i gang igen. Men fy for pokker hvor er jeg dog bare skole træt. Det er forfærdeligt. Aller mest fordi jeg betaler ret meget for den her uddannelse, så jeg føler mig lidt som en forkælet møgunge. Jeg skal nok komme igennem det her semester, men jeg må klemme ballerne sammen og give den gas. Om ikke andet er der under et år til jeg er færdig for good med at gå i skole. Så har jeg også gået i skole i 18 år?! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at komme i gang med at begynde en karrierer. Det bliver godt! Men for nu må jeg nyde mit år her i Australien og mit sidste år som en fattig studerende.

BBQ & wine night

img_0703

I går var der velkomst BBQ fest her i Varsityapartments, så pigerne kom forbi mit hus ved en halv seks tiden og så begyndte vi ellers at drikke hvidvin, inden vi fik os en veggie burger var vi allerede på vores anden flaske rose vin, og sådan fortsatte vi resten af aften ind til vi endte ud i rødvin. En super hyggelig aften i alt for godt selvskab! I dag har jeg det knapt så hyggeligt. Det der med at mixe vin kan min krop og hoved ikke holde til ;-) Nu vil jeg tage min en aften dukkert i poolen inden jeg vil hoppe til køjs. Kan I have en lækker weekend!